Watson-Marlow udvider sit sortiment til føde- og drikkevaresektoren med slanger beregnet til levnedsmidler og certificeringer af produkterne i Qdos-sortimentet

Maxthane EC1935

Med lanceringen af Maxthane® pumpeslangeelementerne og certificering af Qdos-pumper efter FDA og forordning (EF) nr. 1935/2004 udbygger Watson-Marlow Fluid Technology Group (WMFTG) sit sortiment af pumpeløsninger til føde- og drikkevaresektoren. 

Maxthane med bæredygtige egenskaber  

Maxthane er beregnet til processer, hvor der indgår præcis og stabil dosering af aromaer, farvestoffer og tilsætningsstoffer. Produkterne har lang levetid og overholder kravene til brug med levnedsmidler i overensstemmelse med FDA-bestemmelse 21 CFR177.1680, forordning (EF) nr. 1935/2004 og forordning (EF) nr. 10/2011. Maxthane er fuldt forenelig med alle typer af fødevareolier og de fleste CIP-kemikalier (Clean-In-Place), samtidig med at produkterne er fremstillet af 100 % genanvendelig termoplastisk polyuretan. Det er især værd at bemærke slangernes effektive  peristaltiske egenskaber ved hjælp af en tyndere væg og genanvendelige materialer, som reducerer deres miljøpåvirkning og derved bidrager til stadigt flere bæredygtighedsinitiativer i den fødevareforarbejdende branche.

Maxthane er beregnet til anvendelse sammen med Watson-Marlows 530-serie af kapslede peristaltiske pumper med pumpehoved 520 RET, hvilket giver fordele som f.eks. helt præcis dosering samt nem og hurtig vedligeholdelse. Med LoadSure® (3 størrelser) er det nemt og hurtigt at skifte slange. Ved vedligeholdelse skifter operatøren blot elementet i pumpehovedet. 

Maxthane støtter flowhastigheder på op til 3,5 L/m og tryk på op til 7 bar til doseringspræcision til mange forskellige anvendelsesformål . Kunden får ikke blot længere levetid ved hjælp af disse produkter, men også høj kemikalieforenelighed og ekstremt minimal afskalning samt høj slid- og UV-bestandighed.

Qdos-certificeringer

Qdos EC1935

Qdos-pumper, som anvendes til dosering i forskellige industriprocesser i lande verden over, er nu certificeret til anvendelse til føde- og drikkevareforarbejdning, nemlig i henhold til forordning (EF) 1935/2004, forordning (EF) nr. 10/2011 og FDA-bestemmelse 21CFR Part 170-199. 

Qdos-pumper doserer maksimalt præcist (turndown-ratio 20.000:1 og lineær præcision på ±1 %) og er en værdibaseret løsning til dosering til bl.a. vandbehandling og vitamintilsætning eller stabilisatorer. ±0,5 % repeterbarhed hjælper desuden yderligere med til konsekvent produktensartethed.

I en kommentar til det udvidede sortiment fra WMFTG udtaler Chris Palmer, Product Manager hos WMFTG: "Føde- og drikkevaresektoren har en række vigtige pumpekrav, bl.a. overholdelse af myndighedskrav, forenelighed med kemikalier, høj ydeevne og nem vedligeholdelse. Med den avancerede materialeteknologi, der nu anvendes til Maxthane-slanger, kan fødevareforarbejdende firmaer nu også føje bæredygtighed til listen over fordele. Desuden betyder de vigtige certificeringer, som nu er opnået til Qdos, at vi kan tilbyde procesydelsesfordelene med Qdos til en langt større skare af kunder." 

  • Find et produkt

  • Find en lokal kontakt

  • Hjælp og vejledning

    For hjælp eller rådgivning, venligst kontakt os på:

    Kundeservice +45 43 94 00 65:

    Du kan også sende os en e-mail eller finde din nærmeste forhandler